Program 2021
Igen i år kommer de fem gyldne drenge og fylder lokalet med et festfyrværkeri af fantastiske sange, utrolige historier og forrygende humør. Bandet er en integreret del af folkemusikmiljøet omkring Folk For Folk. De blev dannet i 2003, for at hylde det hedengangne kultband De Gyldne Løver og det er stadig aktuelt. Du kommer til at høre en lang rækker af deres sjove sange om øl, sejlskibe, utroskab og andre relevante emner.
Entré: 90 / 130 / U25: 50
Lars Kirkegaard: Harmonika, kor
Jørgen Dickmeiss: Violin, bodhran, mandolin, kor
Jens Holgersen: Kontrabas, kor
Ole Smith: Sang, guitar, banjo
Troels Smith: Sang, guitar, tenorbanjo, mandolin, tinfløjte, irsk håndtromme.
De Gyldne Drenge – Derfor Blev Vi Spillemænd. Irsk på dansk. Nordjysk på sydfynsk. Folkemusik for folket. Skæg og irske ballader. Siden 2003 har de fem gutter rejst landet rundt og spredt det gode budskab om alkoholens mange glæder og utroskabens velsignelser. Emner som i rigt mål bliver behandlet i de mange tekster, der alle stammer fra det store musikalske forbillede De Gyldne Løver. De to jyske brødre Troels og Ole var i den periode midlertidigt emigreret til det sydfynske og brugte flittigt tiden på at inficere de tre øvrige musikere med den irske bacille. Det blev hurtigt klart at det var de danske versioner af den irske sangskat de var mest modtagelige overfor. I 2007 udgav de deres første cd ”Det Gamle Værtshus”. Den blev meget populær og blev i 2015 fulgt op af ”Derfor Blev Vi Spillemænd”, der lige som den første er en hyldest til De Gyldne Løver. De Gyldne Drenge prøver ikke at efterligne det gamle kultband, men giver deres egne fortolkninger af sangene. Ind imellem også med små ændringer i teksterne. Dog med tilladelse fra ophavsmændene.
07-12 PHØNIX
Entré: 125/175/60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Jesper Falch: Percussion * Karen Mose: Sang, keys * Anja Præst: Klarinetter * Jesper Vinther: Harmonika
Phønix er et af Danmarks mest erfarne folk bands. Deres helt specielle lyd har rødder i den danske og skandinaviske sang- og musiktradition. Deres intense og energiske sceneoptræden har ført dem rundt i store dele af verden, på de største folk festivaler og de mest intime klubscener. Phønix demonstrerer hvordan folkemusik skal være. De er et top band som fascinerer alle med deres arrangementer, humor og karisma! Phønix har udgivet 9 albums og modtaget 4 Danish Music Awards.
30-11 ÅBEN SCENE V/ Theis Langlands
Entré er 40 kr. for ikke-optrædende.
Kom og giv et nummer !

23-11 RØBOE & KAAE
Entré: 100 / 140 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Henning Kaae: Guitar, vokal * Per Røboe: Bluesharpe, vokal

Igennem 2 årtier har de to lokale musikere spillet akustisk blues. Deres rodfæstede repertoire, tæller den gode gamle blues helt tilbage fra ’30’erne og frem. Det leveres trofast med både styrke og følsomhed. Delta, Country, Memphis og Piedmont er blandt de undergenrer der hyldes med teknisk kunnen og passion.
16-11 MUSIKORKESTRET
Entré: 125/175/60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Paul Banks: Guitar, vokal * Jørgen Lang: Mundharpe, vokal * Martin Andersen: Violin
I første halvdel af 1980erne var MUSIKORKESTRET nok landets travleste orkester. Virtuost spil, frygtløse og uforudsigelige kollektive improvisationer, melodiøse sange og et medrivende groove. De holdt pause fra 1985 til 2010. I de mellemliggende år satte medlemmerne deres præg på musikscenen i andre sammenhænge. Deres sammensætning af akustiske instrumenter og brede publikumsappel er stadig unik.
9-11 THE JEREMIAS (Irland)
Entré: 125 / 175 / 60
Koncerten er støttet af Culture Ireland.

Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Joe Gibney: Sang * James Ryan: Guitar, bouzouki * Jean Christoph: Morel-violin, mandola * Julien Bruneteau: Fløjte

Storbyfolk fra Dublin med fransk islæt. The Jeremiahs er et af de mest opløftende bands, der er vokset frem af Dublins folkemusik miljø i mange år. Bandet blander traditionelle og nye toner og har gennem dette skabt deres helt egen "storbyfolk". De præsenterer et varieret repertoire af sange fra muntre seashanties til traditionelle sange om kærlighed, lidelser og sorg.
02-11 Før det bli´r moderne
Entré: 100 / 140 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Marie Lindhardt: Sang, sav *
Troels Pedersen: Harmonika
Før det bli´r moderne brænder for musikalsk upcycling af de gamle traditioner. En kombination af viser, gårdsang og spillemandsmusik. Marie har fået viserne med hjemmefra, og er siden oplært blandt gårdsangere. Hun har optrådt overalt fra hun var helt lille.Troels har rod i den danske spillemandsmusik med over to årtiers erfaring som spillemand, komponist og balmager.
26-10 LASSE HELNER med BAND
Entré: 125 / 175 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Lasse Helner: Vokal, guitar * Nils Bo Poulsen: Trommer * Torben Grønning: Bas * Kell Dalager: Keys, vokal * Thomas Bundgaard: Guitar, vokal
Det er ikke kun skidt, der kommer ud af en tid med Corona-virus. Lasse Helner har brugt tiden hjemme på Fyn til at skrive, indspille og udgive et lille mesterværk. Albummet hedder "Over The Hill - Still Got The Thrill". For glæden og lysten til musikken har Lasse Helner i den grad, og det skinner tydeligt igennem på alle de 11 tracks på albummet, der har en klar 60'er-70'er inspiration. Ifølge Lasse selv, er det en form for et musikalsk-testamente. Albummet kigger bagud på Lasses musikalske liv og karriere - og peger samtidigt stærkt fremad.
19-10 JENS LYSDAL / JAKOB FALGREN
Gæst: Jan Schønemann
Entré: 100 / 140 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Jens Lysdal: Guitar, vokal *
Jakob Falgren: Bas, vokal *

De har i mange forskellige sammenhænge spillet sammen i snart 15 år. Af samme grund har de opnået en musikalsk og menneskelig indforståethed der gør, at Jens´ sange og tekster får en helt særlig stoflighed når de spiller sammen. Jens som sangeren, guitaristen og sangskriveren, der skriver mere og mere personligt.
Jakob er én af landets mest efterspurgte bassister, og er en stor del af duoens lyd og attityde. Jakob spiller bl.a. med Savage Rose, James Morrison, Trentemøller, Søren Huss, Bisse og Pernille Rosendahl.
Selvom det musikalske niveau er skyhøjt, foregår koncerterne altid i en meget afslappet stemning, fyldt med historier, humor og skæve indfald, og med
12-10 STUNDOM
Entré: 100 / 140 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Emma Elmøe: Violin, viola *
Julian Svejgaard: Klaver *
Villads Hoffmann: Cittern * guitar, mandolin, spilledåse

Stundom er lyden af ny nordisk folkemusik. Via kærlighed til akustiske instrumenter inviterer trioen ind i deres eventyrlige lydunivers, inspireret af filmmusik, kammermusik og traditionel nordisk folkemusik. Historien begyndte da Emma og Villads var børn. I et violin værksted i Vanløse fik Emma sin første violin af Villads’ far, og de opdagede en fælles kærlighed til folkemusikken. I 2018 gik de sammen med Julian for at indspille deres debutalbum Vandkanten.
05-10 ALLIGATOR GUMBO (Swe)
Entré: 125 / 175 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Thor Ahlgren: Accordion, vokal, bagpipes * Fred Sörensson: Violin, vokal* Josefin Edensvärd: Vokal, triangle * Leif Eriksson: Guitar, vokal * Björn Peterson: Double Bass

Bandet Alligator Gumbo fra det sydlige Sverige har grundet dets medlemmers forkærlighed for cajun musikken fra Louisiana, valgt at fortolke og spille traditionelle og egne kompositioner fra netop dette lydunivers. Alt sammen med respekt for traditionen. Sangene synges med masser af sjæl og uden videre omsvøb på både Louisiana fransk og på svensk.
28-09 INVER (IRL)
Entré: 100 / 140 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Kevin Lees: Violin * Rune Barslund: Irske fløjter, accordeon * Matthew Jones: Guitar

Hurtige og swingende jigs og reels, spillet med en smittende energi, der kan gøre det svært at sidde stille. Indimellem er der tid til fordybelse, når stemningsfyldte slow airs og valse bliver spillet med en særlig indlevelse og nerve. Inver spiller ny folkemusik med rødder i de keltiske traditioner fra Irland og Skotland blandet med lidt traditionelt. Trioens egne kompositioner og idérige arrangementer giver trioen en unik og nutidig lyd.
21-09 ESBEN JUST
Entré: 100 / 140 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Esben Just har igennem mange år stået på store og små scener, alene eller med alt fra trio til bigband og derfra spredt det glade budskab om New Orleans musikkens herligheder. Der bliver både spillet traditionelle numre, kompositioner af egen tilvirkning og med tekster på dansk og engelsk. Altsammen garneret af Esbens betragtninger om livet, døden og alt derimellem. Kort sagt; en aften hvor klavermusikken swinger som død og helvede.

14-09 MADS HANSENS KAPEL
Entré: 125 / 175 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Jonas Lærke Clausen: Violin * Martin Strange Lorenzen: Klarinet * Sebastian Boesgaard Bloch Larsen: Guitar * Julian Michael Svejgaard Jørgensen: Klaver * Emil Ringtved Nielsen: Bas

Mor dig først, og spørg bagefter! Mads Hansens Kapel er et orkester forankret i den danske instrumental tradition. Råswingende, solidt favnende backing. Uden at gå på kompromis med hverken tradition eller fornyelse. Udtrykket er stærkt og ærligt, med et særligt fokus på sammenspillet og pladsen til at lege med musikken og hinanden.
07-09 ÅBEN SCENE V/ Lisbeth Refbjerg
Entré 40 kr. for ikke-optrædende..
Kom og syng og spil !
31-8 SØREN KROGH & JANUS BECHMANN
Entré: 100 / 140 / 60
Søren Krogh: Guitar, vokal * Janus Bechmann: Guitar
Den nordjyske troubadour Søren Krogh gik i skriverskjul under Corona-krisen og skrev nye sange. Ekstrabladets anmelder, Peter Nørgaard skrev: ”Så længe der findes folk som Hausgaard, Olsen og Krogh er den musikalske verden i Danmark ikke helt af lave”. Krogh modtog en Danish Music Award Folk i 2013 som årets sangskriver og endnu en i 2016 som årets sanger.
Onsdag den 25-8 kl. 19: FolkEns! -FOLKemusik- og danseENSemblet
SOMMERFEST - OBS ! OLE RYGES HAVE
Adresse: Søndervej 208, Thurø
Tilmelding senest lørdag den 21/8 på mail: olerygep@gmail.com Betaling sker ved ankomst med ModilePay eller kreditkort.
Kristine Heebøll: Violin * Kirstine Nordug: Dans * Jesper Vinther: Harmonika * Kristian Thorvaldsen: Dans
Entré: 80 for medlemmer af FolkforFolk og Svendborg Danse- og spillemandslaug – 100 for andre.

De 2 folkemusikmusikere Heebøll & Vinther har sammen med dansere Kirstine Nordug og Christian Thorvaldsen skabt kvartetten. Det er et topklasse møde mellem to erfarne musikere og to dygtige dansere, som alle brænder for at vise og formidle i en smeltedigel af både nyt og gammelt.
24-8 DITTE LINDHOLM MED VENNER
Ditte Lindholm: Klaver, sang * Jan Schønemann: Guitar, kor * Thomas Eriksen: Percussion * Jakob Lund: Saxofon, fløjte
Entré: 100 / 140 / 60
Køb billet på: folkforfolk.nemtilmeld.dk
Ditte Lindholm og Jan Schønemann er en ny konstellation i det svendborgensiske musikliv. Ditte Lindholm arbejder som - og er uddannet musikterapeut. Hendes drivkraft er glæden ved at bruge sin dybe rock-mama stemme til at formidle musikken med indlevelse, hjerte og dybde. Musikken spænder genremæssigt, fra rock over country til gospel - egne og andres sange.
Lørdag den 14-8 NORDIC FOLK FEST
Festivalen præsenterer 3 nordiske bands og finder sted på Harders. Kongero kl. 16, Penny PascalHeebøl, Bloch & Toft kl. 18 og LYY kl. 20. Billetter kan købes på Billet.dk hvor der også er mere information.
Festivalen er et samarbejde mellem Harders, Foreningen Kongero og Folk for Folk.
Mandag den 02-08 RASMUS LYBERTH OG KRISTOFFER JUL REENBERG Entré: 150 / 200 / 100

Rasmus Lyberth har valgt at stoppe sin musikalske karriere. For få måneder siden spillede han hos Folk for Folk med Christian Søgård. Der stod temmelig mange i kø, som ikke kunne kommer ind. Rasmus er derfor blevet overtalt til at lave en ekstra koncert. Denne gang bliver det på Harders, som er Folk for Folks nye spillested. Den Grønlandske sanger fylder 70 år d. 21. august 2021. Rasmus bliver her akkompagneret af Kristoffer Jul Reenberg på piano.
29-06 ZENOBIA
Louise Støjberg: Vokal
Charlotte Støjberg: Piano
Entré: 125 / 175 / 60
Kom og mød Zenobia. En trio, der har den danske sangskat under huden: viserne, salmerne og fællessangen. Men udover det fortolker og komponerer Zenobia også, så det mærkes, at livet er her og nu. Trioen laver nye melodier til kendte sange eller nye sange i tråd med den danske tradition - og med mere end 1000 koncerter, 10.000 solgte cd’er og en pris i ryggen er trioen en veletableret og virtuos nydelse. Zenobias koncerter er især kendt for tre ting: Et intenst nærvær til publikum, fortællinger, der bygger bro fra traditionens soundtrack til nutiden – og stor musikalsk livsglæde.
Det er i mødet mellem rigsspillemanden Mette Kathrine Jensen Stærk, den prisbelønnede sangerinde Louise Støjberg og Charlotte Støjberg - der har både har salmer og tango i blodet – at traditionen videreføres og fornys. I 2020 endda med et ekstra twist. For i anledning af 100-året for Genforeningen og fællessangens betydning før og efter, har trioen også nye, gamle sange med fra den del af historien. Man kommer helt sikkert til at høre Det haver så nyligen regnet og Som en rejselysten flåde. Køb billetter her.... Mere om Zenobia: Populære udgivelser Trioen har solgt over 10.000 eksemplarer af deres fire cd’er, hvor både højskolesangbogen, salmebogen og traditionelle folkemusiknumre repræsenteret og fortolket. Den seneste udgivelse “Blot en Ild” indeholder især nye melodier og tekster. Om ”Blot en ild” skrev pressen: ”Enkelt, smukt, begavet” . 5 af 6 stjerner i Fyens Stiftstidende. Danish Music Award - og en rigsspillemand For sit arbejde med Zenobia og ‘en særlig fin kontakt til publikum og sin evne til både at være poetisk ... og rå, når det skal være’ modtog Zenobias sangerinde Louise prisen Danish Music Award som ’Årets Folk Sanger 2017’. Harmonikaspiller Mette Kathrine blev i 2016 udpeget til at være dansk rigsspillemand. Zenobia Sangbogen og kordage Zenobia har udgivet en sangbog med noder og tekster til 20 af de nye sange fra ”Blot en ild”. Bogen indeholder den kendte komponist Erik Sommers korsatser til alle sangene. Et par gange om året holder Zenobia kordage, hvor de nye Zenobiasange synges i de flerstemmige arrangementer, og hvor Erik Sommer dirigerer koret, mens Zenobia akkompagnerer.
Hold øje med www.zenobia.nu .På trioens hjemmeside findes pressebilleder, lyd og yderligere info: www.zenobia.nu
22-06 NANNA LARSEN OG ANNE ELTARD
Nanna Larsen: Guitar, vokal
Anne Eltard: Violin, vokal
Entré: 100 / 140 / 60
Nashville meets Nordic vibe. To erfarne musikere og sangskrivere fra americana- og folkscenen, har slået sig sammen i en konstellation, som er en veritabel smeltedigel af Nashville folkpop blandet med world og nordiske toner. Violin, guitarer, loops og smukke stemmer, lægger grunden i duoen, hvor de to sangere, komponister og multiinstrumentalister leverer musikalsk nærvær, humor, nerve og hjerte. Duoen spiller næsten udelukkende deres eget materiale, som garneres med historier fra et langt liv på landevejen.
"Nanna Larsen synger med hjertet i hænderne” skrev Gaffa om stemmen, der gør rummet større. Nanna Larsen har udgivet 3 albums i eget navn og haft 15 singler på DR’s Radiokanaler.Hun har turneret i Europa og USA både solo, duo og med band.
Nanna Larsen (voc/gui) spiller sine smukke sange med stort nærvær og patos. Sangene, stemmen og strengene transformerer rummet, og du vil blive både rørt, løftet og grine i det gode selskab. Hop om bord i den amerikanske flyder, og skru op for historierne og lyden af støvet amerikansk landevej blandet med nordiske melodier og klange.
En af folkemusikscenens grand old ladies. ”Lyrisk og ekspressiv med stort nærvær i et melodisk groovy spil, som med stor charme fortryller publikum” (Musik over Præstø Fjord) Anne Eltard er også at finde i det legendariske Polkageist og de forrygende 14 Red Ladies. Hun er med på et utal af indspilninger, har udgivet 3 albums i eget navn og har turneret i det meste af verden.
Nærvær er et af nøgleordene, når Anne Eltard indtager scenen. Sanger og multiinstrumentalist med stort musikalsk overskud. Som Joachim Blomquist Manna fra magasinet Mana formulerede det: ”Annes tolkningar har mera jazz, soul och blod än det mesta annat i den vägen från grannlandet” Anne Eltard turnerer flittigt i ind- og udland og er aktuel med udgivelsen ”Lad lyset leve” som bliver fulgt op af endnu to udgivelser i 2021.
Alt i alt, er der lagt op til en aften i rigtig godt selskab.
5-06 MC HANSEN
M.C. Hansen: Guitar, vokal
Jacob Chano: Trommer, keyboard, klaver, kor
Entré: 100 / 140 / 60

Prisvindende singer-songwriter og historiefortæller. Det er de gode historier med finurlige detaljer om det store i det små, der er i fokus, når den prisvindende danske singer-songwriter M.C. Hansen går på scenen med sin makker Jacob Chano. M.C. Hansens seneste projekt “Spektakel” er et videoalbum, hvorpå ti kompositioner sættes i scene et spektakulært sted i mødet med en anden kunstner. På Niels Hausgaardsk manér leverer M.C. Hansen alle sine historier med lige dele fortællelyst og humor.
“Med SPEKTAKEL udforsker jeg en, for mig, ny måde at udsende et nyt visealbum på. I stedet for at udgive 10 sange på et samlet album, indspilles, filmes og udgives sangene løbende over 12 måneder.Sangene indspilles med forskellige samarbejdspartnere i forskellige studier og på spillesteder og lokationer, der knytter sig til den givne kompositions tematik, det område den beskriver og/eller steder der knytter sig til de personer, sangen handler om. Derudover har jeg forskellige gæster med i de ti videoer. Gæster der har påvirket og inspireret mig og har haft betydning for, hvilken kunstner jeg fremstår som, godt tyve år inde i min karriere, halvvejs i livet som 42-årig. Derudover inviterer gæster jeg står side om side med og henter inspiration fra, mens jeg skuer frem mod det, der ligger forude”
“Jeg er blevet klappet en del på skulderen gennem tiden – Jeg blev hædret som Årets Sangskriver ved Danish Music Awards Folk 2017, årets musikalske iværksætter i 2018 og samme år tildelte komponistforeningen DPA mig deres Påskønnelseslegat. I januar 2020 modtog jeg Vordingborg Kommunes Kulturpris for arbejdet med det danske sprog og historierne om det sted jeg kommer fra. Tak for det!”
Den musikalske inspiration spænder fra amerikansk folk- og rockmusik til historiefortælling, højskolesangbogen Benny Andersen. Fra Woody Guthrie, Bob Dylan og Townes Van Zandt til Ulf Lundell og Allan Olsen. På Niels Hausgaardsk manér leverer M.C. Hansen alle sine historier med lige dele fortællelyst og humor. Der er historien om min morfar, der var postbud på den samme postrute i 42 år og døde midt i en sætning under sin guldbryllupstale til sin kone. Eller den om min hustru Carina, som jeg mødte som 16-årig i 76’eren mellem Faxe Ladeplads og Næstved. Der er historien om terrorangrebet på Krudttønden i 2015. Eller den om Balle-Lars, der i 1858 skød og dræbte en enke i Ugledige og blev hovedperson i Danmarks næstsidste offentlige henrettelse. Vi spiller også til begravelser! M.C. Hansens univers er befolket med drømmere og lokale originaler fra hjemegnen Jungshoved i Præstø Fjord. Med par, der længes efter forældreskabet. Katte, der bliver kørt over ved købmand Flemmings butik. Jeg har siden 2004 haft fornøjelsen af at have min makker Jacob Chano med på scenen. Uanset om han spiller trommer, keyboard, klaver eller synger kor, gør han det i sangens tjeneste. Det er altid melodien der bestemmer. Jeg kender ingen andre musikere, der som Jacob ansvarsfuldt støtter op om melodien og lader sangene tage os og publikum nye steder hen aften efter aften.
08-06 CARSTEN KNUDSEN
Entré: 125 / 175 / 60

I Danmark er han mest kendt som komiker og entertainer fra trioen De Nattergale. Han ser sig selv som en person, der fra morgen til aften synger og komponerer - en musiker og komponist. Han skriver sange og komponerer i alle musikkens genrer. Han har ikke et favoritinstrument, men spiller mest på strengeinstrumenter, der er lettere at bære rundt end et piano. Tag med på en musikalsk rejse krydret med historier – fra det virkelige liv?!.
Carsten har skabt sin stil ud fra erfaringer fra comedy, cabaterret og live koncerter. Det er mere end underholdning, det er også underfundigt og rørende. Der er mere end latterorganerne der bliver rørt, når han udfolder sig. Det er både grovkornet og kan skabe smukke og poetiske billeder. Ttl en del af fortællingerne er inspirationen kommet fra naturen, og publikum har godt af at høre om både blomsten og bien. En større ”maskinpark” består af guitarer, en ukulele fra Hawaii, morens gamle harmonium (salmecykel), pvc rør, mundharpe og andre sjove musikomiske ting. Selvfølgelig er der nye fortællimger om onkel Erling og hans kone Carls og deres uoverskuelige problemer med collien og lædersofaens hudsygdamme.
01-06 VINGEFANG
Lene Høst: Vokal, guitar, klaver, percussion
Maja Freese: Cello, vokal
Miriam Ariana: Vokal, violin, bratsch, percussion
Entré: 100 / 140 / 60

Det er magisk og nærværende, når de unge multiinstrumentalister udfolder sig på scenen og tager publikum med på en spændende rejse fra nordiske toner, over stemningsfulde franske viser, til brasilianske rytmer. Musikken skaber genklang af fortiden i nutiden, og sangenes tematikker skriver sig ind i samtiden med budskaber om grænser, der skal brydes, hjertevarme, der må strømme og livet, der bør nydes. Nordisk lys og lethed blander sig elegant med latin amerikansk sensualitet. Dette er inciterende musik som glæder ørerne, og vækker tanker om både nordisk skov og strand, og om latinsk dynamik og intensitet.
www.vingefang.com facebook.com/vingefang
Annette Bellaoui, CPH World Music festival, Missing Voices Annette Bellaoui, CPH World Music festival, Missing Voices Sangtitler som ’Medmennesket’, ’Njia Yangu’, ’La valse sans fin’ og ’Girando na Renda’ viser gruppens forkærlighed for det multikulturelle. Brugen af instrumenter afspejler deres opfindsomhed. For eksempel bruges violinen som en slags guitar, stemmerne som en groovy basfigur og kroppen som percussioninstrument. Størstedelen af musikken er skrevet af musikerne selv. Vingefang har bl.a. optrådt ved: Tønder Festival, Musik over Præstø Fjord, Circus Amok, Århus Folk Festival, Cph World Music Festival, Forro Marathon Freiburg, Cph Jazz Festival m. fl.
25-05 RASMUS LYBERTH OG CHRISTIAN SØGAARD
Rasmus Lyberth: Guitar, vokal
Christian Søgaard: Harmonika
Entré: 150 / 200 / 75

Rasmus Lyberth – Den store stemme fra Grønland. Han kan fylde spillesteder til bristepunktet og begejstre både publikum og anmeldere. Det er altid en betagende og helt enestående oplevelse at høre Rasmus Lyberth synge sine grønlandske sange. Rasmus Lyberth bliver ved denne koncert akkompagneret af Christian Søgaard på Harmonika. Rasmus og Christian har spillet sammen i mange år. og Christian er til dagligt bosiddende i Svendborg og mange vil kende ham allerede.
Rasmus besidder en ganske speciel evne til at formidle de dramatiske, storslåede og kontrastfyldte fortællinger, der både findes i Grønlands natur og menneskeskæbner. Med sin selvkomponerede musik og sin fængslende stemme synger Rasmus om Grønlands natur, befolkningens vilkår og hjemlandets udvikling, så det trodser alle sprogbarrierer og går lige i hjertet hos publikum. ”En oplevelse i særklasse, en forførerisk aften i selskab med Rasmus Lyberth og band var en fantastisk varm og eventyrlig oplevelse,” som en anmelder i Midthimmerlands Folkeblad beskrev en koncert med Rasmus Lyberth. Den grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller har siden 1970’erne været et af landets mest populære ansigter. Med sin musik og kunst har han sat fokus på landet mod nord hos et internationalt publikum, og hans kunstneriske engagement har sikret Grønland en af de mest populære, kunstneriske repræsentanter nogensinde. Det kom senest til udtryk, da BBC i juli 2011, havde inviteret Rasmus Lyberth til at medvirke i deres årlige, prestigefyldte promenadekoncerter i The Royal Albert Hall. Promenadekoncerterne er en af de største klassiske musikbegivenheder i verden og samtidig en begivenhed, som BBC transmitterer direkte. Udsendelsen blev sendt på DR 2 året efter. Rasmus Lyberth har optrådt i hele verdenen og har modtaget et hav af priser. Han er en kunstner, og altid en uforglemmelig oplevelse – uanset om publikum lytter til ham i Royal Albert Hall i London, eller til en af hans særdeles populære julekoncerter, der år efter år fylder Christians Kirke på Christianshavn med et begejstret publikum.
18-05 BULL & HJORTH
Gorm Bull: Guitar, vokal
Palle Hjorth: Keyboard, klaver, vokal
Entré: 100 / 140 / 60

KONCERTEN! .. er musikalske fortællinger... historier, digte og små nærværende fortællinger tilsat melodier og lydflader i et melodisk og poetisk samspil. Alt i alt en musikalsk fortælling fremført af to musikanter med noget på hjerte… Det hele bliver pakket ind i smukke melodier, flyvske toner og sælsomme stemninger. Poetiske, og til tider humoristiske, beskrivelser af at møde det uventede og turde træde ind i det. Eller bare at bøvle med at få den skide plæneklipper til at virke.
Gorm Bull og Palle Hjorth har været involveret i fra mange forskellige sammenhænge, og i denne konstellation får vi et indblik i duoens egne ufuldstændige liv med fejl, mangler og skæve betragtninger, som du helt sikkert kan spejle dig i. Om evnen til ikke at kunne tage sig sammen. Lykke. Skilsmisse, forældreroller og flygtige parforhold.
HVEM ER DE?
Gorm Bull er en sangskriver fra Viborg, der har skrevet bunker af sange til sig selv og andre. Gorm har både været omkring Grand Prix, hvor han måtte se sig slået af Tommy Seebach, skrevet sange til Souvenirs og er bagmand til bl.a sangen "Danmarks Jernhårde ladies" fra EM-håndbold 1994. Desuden skrev han i 2016 værket “Åndeligt Benspænd” som indeholder 370 digte (et digt om dagen, hele året).
Duoens andet ben er Palle Hjorth, der bevæger sig i et hav af musikalske sammenhænge, lige fra Povl Dissing til Poul Krebs, fra Peter Sommer til Savage Rose. Palle Hjorth blev i 2015 kåret som Årets Musiker af de danske kritikere. Palle har en stor kærlighed til de dansksprogede sangskrivere, der formår at fortælle hverdagshistorier på en underfundig måde.
Sammen har BULL&HJORTH udgivet 6 albums og 2 bøger.
11-05 GENERALFORSAMLING KL. 18 OG
ÅBEN SCENE V/ Mor har fri Kl. 20
Entré for ikke-optrædende: 40 kr.

Vi holder til på Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg
Tlf. 40 35 35 57, tirsdage kl. 20
Find os på Facebook her:


