Program 2024
10/12 KANIBALKAN - Dansekoncert
Entré: 110/150/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/


Simon Hebeltoft Hansen: Sang, guitar
Gunni Torp: Sang, harmonika, saxofon
Juan Pino: Percussion
Der bliver dansegulv, men også siddepladser til dem, der skal hvile og bare vil kigge på.
Kanibalkan er: balkan/roma/roots. Hæse stemmer og støvede grooves. Kanibalkan spiller op til dans med sange om fattigdom, udlængsel, flirt og bryllupper. Romamusik og balkansange udsat for reggaeton rytmer og jazz vibes, legende og moderne, med sans for gode historier og stemninger. Det er KaniBalkans ingredienser. Bandet kommer med en udsøgt samling instrumenter og en stærk musikalsk vind i ryggen, der går på tværs af musiktraditioner og kontinenter. De 3 musikere mødte hinanden i Københavns teater- og musikmiljø, er siden rykket ud af byen, til landzone og har sammen skabt KaniBalkan.
3/12 DE GYLDNE DRENGE
Entré: 110/150/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Ole Smith: Guitar, banjo, sang
Troels Smith: Guitar, banjo, mandolin, tinfløjter, sang
Lars Kirkegaard: Harmonika, sang
Jens Holgersen: Kontrabas, sang
Jørgen Dichmeiss: Violin, mandolin, bodhran, sang
Irsk på dansk. Folkemusik for folket. Skæg og irske ballader. Drengene er stærkt inspireret af det folkekære band De Gyldne Løver, der fra sidst i 60’erne og frem hittede med oversættelser af the Dubliners’ traditionelle irske folkesange. De fem gyldne drenge har siden 2003 skabt glæde og grin i hele Danmark med deres versioner af de dansk-irske klassikere. Kom med til en aften fyldt med sjov og ballade – og et godt glimt i øjet. I 2007 udkom deres første cd ”det gamle værtshus”. Den blev udsolgt, så i 2015 blev den fulgt op af albummet ”derfor blev vi spillemænd”. Begge er de ment som en hyldest til de gyldne løver.
19/11 NY SCENE
Entré: GRATIS - Køb ADGANG her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/
Berit Andersen: Keyboard, perc, vokal
Erling Sevald: Harmonika, altsax, kor
Kristian Lillevang: Sopran- og tenorsaxer, vokal
Jan Bruun: Bas, kor
12/11 HIALØSA (SVE)
Entré: 110/150/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Love Kjelsson: Octave violin, vokal
Alva Bosdottir: Violin, vokal
Malte Zeberg: Bas, vokal
Lyden af violiner i 3 oktaver, føddeer der stamper og stemmer i brogede klange byder publikum på en skøn rejse. Gennem nye og gamle kompositioner baseret på traditionelle sange, dansemelodier og Skånes historie, males en fantasi. Sange om livet og døden, tanker om det forgangne og en vision for fremtiden. Midt under coronapandemien i 2020 mødtes tre skånske folkemusikere med samme idé: At blæse nyt liv i den skånske musiktradition og fremføre den på nye måder og scener.
https://youtu.be/PJx8W1tz2gg?si=2zDqYioQ7j2aWfrb
Efter at have gravet i gamle manuskrifter og komponeret nyt materiale begyndte arbejdet med at få det hele samlet. Resultatet ”Skånsk jättegammal pop” er en tematisk koncert om livet, døden og dansen, der havde premiere i 2022. Koncert en blev indspillet og udgivet i foråret 2023 og modtog meget fine anmeldelser. Samme år blev bandet nomineret som årets nye fund på Folk- och Världsmusikgalan. Hialøsa har spillet på nogle af Skandinaviens største folkemusikscener.
5/11 VESSELIL
Entré: 110/150/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Clara Tesch: Violin, bratsch, vokal
Elisabeth Dichmann: Violin, vokal
Maja Aarøe Freese: Cello, vokal
Vesselil er en dansk folkemusiktrio. Trioen præsenterer et alsidigt og elegant repertoire; en blanding af gamle nordiske ballader og dansemelodier flettet sammen med egne kompositioner og improvisatoriske elementer. Deres levende og kreative arrangementer og deres intense og delikate samspil fører lytteren gennem rørende fortællinger, filmiske scenarier, sydende dansegulve og åbne himmelstrøg. Navnet Vesselil er hentet i en gammel dansk folkevise, der fortæller historien om en ung kvinde Vesselil, der nægter at sælge sine drømme og ambitioner for et forgyldt skrin. Med hendes integritet som inspiration balancerer trioen mellem der glædessprudlende og der melankolske og formidler den dybde og styrke, som findes her.
https://www.youtube.com/@vesselil_official2022
Vesselil har spillet en række succesfulde koncerter i Danmark og Tyskland bl.a. på Musik over Præstø Fjord, folkBaltic Festivalen og Tanz & Folk Festival Berlin. Derudover har trioen modtaget en pris for deres fortolkning af D.T.S. Bjerregaards balmusik.
29/10 THE ORIGINAL FIVE (SVE)
Entré:110/150/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Daniel Olsson: Dobro, vokal
Johan Malmberg: Banjo, vokal
Johan Svahn: Guitar, vokal
Dan Englund: Bas, vokal
... MEN DE ER KUN 4.
Siden 2010 har The Original Five etableret sig som et af Europas absolut mest eftertragtede bluegrassbands. Eget materiale blandes med traditionel bluegrass, country og musikalske udflugter til bl.a. folkemusik og gospel. Et bredt spektrum af musikalske oplevelser som holdes sammen af bandets gedigne bluegrassbaggrund. Spontan og varm publikumskontakt, genuin spilleglæde, dyb respekt for traditionen og lyst til at eksperimentere veksles til en musikalsk rejse over Atlanten - og tilbage. Tæt korsang og virtuos instrumentering løfter koncertoplevelsen til et nivesy som sjældent opleves på den haer side af Atlanten.
https://www.youtube.com/watch?v=fTO9sVrR7_c
The Original Five har gennem deres karriere lavet fire studioalbums og et livealbum i samarbejde med et Schweizisk kammarorkester, det femte studioalbum forventes at komme i 2023. De har turneret flittigt og gennemført flere hundrede koncerter, udover i Sverige i bl.a. Tyskland, Holland, Schweiz, Irland, Portugal, Belgien, Danmark och selvfølgelig i bluegrassens hjemland USA.
22/10 KYSTNÆRT (FIN, SWE, NOR, DEN)
- Floating Sofa Quartet & Guro Kvifte Nesheim
Entré: 130/180/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Guro Kvifte Nesheim: Violin, Hardanger d’amore
Mads Kjøller Henningsen: Traversfløjte, nordisk sækkepibe
Clara Tesch: Violiner
Leija Lautamaja: Harmonika, trædeorgel
Malte Zeberg: Kontrabas
Traditionel nordisk kystmusik i nye klæder. KYSTNÆRT er et kunstnerisk samarbejde mellem den prisvindende finsk-/dansk-/svenske folkemusikgruppe Floating Sofa Quartet og den prominente norske hardangerfele-spiller Guro Kvifte Nesheim. I projektet mødes fem spillemænd og -kvinder fra fire nordiske lande for at dykke ned i deres fælles musikalske traditioner fra de nordiske kystregioner. Der er tale om migrerende musik uden “fast adresse”; melodier som har rejst vidt og bredt og formeret sig med søens folk på Skagerak, Kattegat, og Østersøen. Stig ombord og flyd med!
https://www.youtube.com/watch?v=yU9g03guHng
I snart ti år har Floating Sofa Quartet (FSQ) arbejdet med nordisk folkemusik på tværs af landegrænserne, og de har efterhånden markeret sig som én af de fremmeste yngre grupper på den internationale folkemusikscene. Visionen har altid været at belyse de nordiske landes traditionelle forskelle og ligheder, og samtidig skabe musik som både bevarer og fornyer den nordiske kulturarv. For dette arbejde modtog kvartetten bl.a. en Danish Music Award for albummet “Neighbourhood” som vandt prisen som Årets Folk Udgivelse i 2019. I begrundelsen stod der bl.a.: “Alle er de betagende instrumentalister, og kendes for tilsammen at levere et formidabelt sammenspil og en nærværende liveperformance når de turnérer rundt.(…) Prisen gives for med indlevelse, inderlighed og på et højt kvalitetsniveau at skabe personlige fortolkninger af såvel traditionel musik som egne kompositioner.(…)”
Idéen til KYSTNÆRT-projektet opstod i forbindelse Showcase-festivalen Folkelarm i Oslo 2021, da den fremragende unge “fele”-spiller Guro Kvifte Nesheim - af pandemiske årsager - måtte springe til som vikar for FSQ’s faste violinist Clara Tesch. I mødet med Floating Sofa Quartet blev Guro inspireret til at udforske et ganske særligt repertoire af violin- og hardangerfele-melodier fra Agder-regionen på Norges sydkyst; et repertoire som hun har haft med sig fra barnsben, men aldrig har dyrket nærmere…
KYSTNÆRT-koncerten tager således udgangspunkt i Agder-musikken, med afstikkere til bl.a. Læsø, Bornholm, Bohuslän, Skåne, Østerbotten, Korpo og Ålandsøerne. Musikken er instrumental og traditionel, men samtidig vedkommende og tidløs.
KYSTNÆRT YouTube-klip: Hjemmside: http://www.floatingsofaquartet.com/
15/10 TRILLEBAND MED METTE MARCKMANN
Entré: 180/220/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/
NB: Vær opmærksom på at der ikke er gratis adgang ved afhentning af medlemskort, ligesom fribilletter ikke kan bruges.

Ole Fick: Guitar
Øyvind Ougaard: Piano
Thomas Ovesen: Bas
Mette Marckmann: Sang
Trille er ikke længere iblandt os – men hendes sange er lyslevende! Trille var en af de første danske sangskrivere, der beskrev verden fra en kvindes perspektiv og turde dele sine tanker om kærlighed, ensomhed og kvindeliv fra en meget personlig vinkel. Trille var en mester i at beskrive angsten og håbet, troen og usikkerheden, hverdagens poesi og kærligheden – det store i det nære og det nære i det store….Når Trilleband og Mette Marckmann går på scenen venter der publikum en uovertruffen, nærværende musikalsk oplevelse. Mette Marckmann bringer Trilles sange op til nutiden og de er stadig helt aktuelle.
https://www.youtube.com/watch?v=-QsqwMnkKIw
”ET LILLE LYS I MØRKET”
Gennem en lang række af Trilles allerbedste og mest elskede sange ”Hej Søster”, ”Min lille Sol”, ”Et lille lys i Mørket” og mange flere, kan man opleve og genopleve Trilles følsomme, frække, kloge og kærlige poesi og musik.
Musikken spilles af de musikalske troldmænd Ole Fick (guitar), Øyvind Ougaard (piano) og Thomas Ovesen (bas) og sangen formidles af Mette Marckmann, som Trille selv har givet stafetten videre til, så bliver det ikke meget bedre.
8/10 HP LANGE BIG GUMBO
Entré: 110/150/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

JK Dam Pedersen: Trommer
HP Lange: Guitar, banjo, sang
Dave Stevens: Bas
Niels Bonefaas: Violin, banjo
Gumbo er en fantastisk gryderet fra de amerikanske sydstater hvor man udover nogle faste ingredienser tilføjer det man har lyst til og det man synes passer. Det er netop sådan musikken er i Big Gumbo - umiskendeligt blues men tilsat cajun og mountain music, fiddle og banjo i tilpasse mængder. HP lange har været på blues/folk scenen i mere end 30 år. Han har modtaget de priser der er på den danske blues scene og hans udgivelser har været nomineret til et væld af DMA’er – tre gange har han taget prisen.
https://www.youtube.com/watch?v=4eBTnq7AVVM
”I feel fine” fra 2019 modtog en DMA – Danish Music award – for bedste blues album, og HP Lange Big Gumbo var desuden nomineret til Blues live prisen. Blues News DK skrev om HP Lange Big Gumbo “I feel fine”:
”I feel fine er den foreløbige kulmination på den udvikling og genopfindelsesproces, HP Lange nu har gennemgået i en årrække. Resultatet er en ærligt talt hamrende god plade, fuld af rå energi og spillelyst.”
Blues news Norge skrev: ”Vi får det hele, som man sikkert hadde sagt på dansk. Og det fungerer. Det fungerer som bare det! Jeg elsker den nye og folkelige stilen til HP Lange Big Gumbo, den stemningen og den store livsgleden som gjenspeiles.”
1/10 MADS HANSENS KAPEL
Entré: 130/180/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Jonas Lærke Clausen: Violin
Martin Strange Lorenzen: Klarinet
Sebastian Boesgaard Bloch Larsen: Guitar
Emil Ringtved Nielsen: Bas
Julian Svejgaard Jørgensen: Klaver
“Mor dig først, spørg bagefter!”
Disse er ordene som definerer danseorkesteret og folk-ensemblet Mads Hansens Kapel. Orkesteret indgik for første gang i kunstens tjeneste i 2016 og begyndte snart at gøre sig bemærket på den danske folkemusikscene - og gulv! Dansemusikken har altid været levende og foranderlig, og dette høres tydeligt i fortolkningen af de gamle melodier, som spilles med vildskab, autoritet og hjerte!
https://madshansenskapel.dk/udgivelser/
For danses skal der, enten det er på gulvet eller stolene! Ensemblet har spillet til dans, såvel som koncerter, i hele kongeriget, samt lande som England, Tyskland, Sverige, Estland, Finland og Schweiz.
Mads Hansens Kapel er, med deres evindelige nysgerrighed og legende tilgang, altid i bevægelse;
Fra det voldsomme, dristige og nævenyttige, til det sarte, smukke og inderlige, fortæller Kapellet historien om 5 unge mænd og deres rejse mod stjernerne.
24/9 HIMMERLAND & NUALA KENNEDY (IRL, SVE, SCO, DK)
Entré: 130/180/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Nuala Kennedy: Fløjter, sang
Kirstine Sand: Violin
Erik Axelson: Tuba
Jens Ulsvand: Bouzouki
Donald Hay: Trommer
Eskil Romme: Saxofon
Himmerland turnerer i disse år i store dele af verden med ny musik, komponeret af de markante og særdeles erfarne musikere og komponister med baggrund i meget forskellige genrer, traditioner og kulturer. Overalt hvor bandet kommer frem spreder de glæde og tryllebinder deres publikum, med deres helt unikke blanding af gamle danske ballader, forrygende fiddle tunes, ekvilibristiske improvisationer, og ny fascinerende musik komponeret og arrangeret af bandets medlemmer.
https://www.youtube.com/watch?v=7bKuqTsSyjo
Første udgave af HIMMERLAND fandt sammen i 2010, spillede deres første koncerter på Færøerne og i Ungarn og Bulgarien, og udgav deres første album, "New Roots Music from Denmark", I august 2012.
Bandet fejrede albummet med en travl "CD-release uge", med koncerter på den danske Tønder Festival, på Alkantara Fest på Sicilien, Koktebel Jazz Festival i Ukraine og endelig på Harvest World Music festival i Moskva. Albummet fik gode anmeldelser og blev i 2013 nomineret til en Danish Music Award som Årets Danske Folk Album. Næste cd ”The Spider in The fiddle” blev udgivet I 2014 og seneste udgivelse ”Folktone from a global corner” så dagens lys i 2019. Himmerland har siden siden starten i 2010 turneret intensivt på Færøerne og i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Belgien, Italien, Grækenland, England, Skotland, Ungarn, Bulgarien, Ukraine, Rusland, Canada, Sydamerika, Australien og New Zealand.
Om Himmerland: “They’re a bit of a multi-genre, multi-culture supergroup” Chris Nickson Froots “Himmerland live act:.. among Top Ten acts at Edinburgh Folk Club…as voted for by our members” , Edinburg Folkclub v/ Paddy Bort. “Recollecting the animated sounds we were treated to at the 44th Canterbury Folk Festival in 2019. Himmerland were firm favourites for those attending, their musicianship awesomely inspiring”. Canterbury Folk Festival – New Zealand “.. this version of the band makes a glorious and very varied noise…variety spicy, and the musicianship throughout is impeccable, with some superb, complex arrangements that still flow quite organically” FRoots Review June 2019.
17/9 FRIED OKRA
Entré: 110/150/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Morten Lunn: Guitar, enstrenget diddley bow, vokal
Thomas Crawfurd: Trommer, vokal
Anders Wallin: Bas, vokal
Blues, roots and you name it -
Med kærlighed til den enkle, rå blues fra USA kommer Fried Okra genremæssigt godt rundt i krogene i deres sange - fra americana og folk rock til old school boogie. Bandet har udviklet sit eget univers med egne tekster og enkle, stemningsfulde grooves. I 2021 blev Fried Okra nomineret til DMA Blues’ livepris, mens albummet ”Doing It Right”(2020) blev nomineret til en DMA Blues for Årets Blues Album. Fried Okra har vundet Danish Blues Challenge og blev nummer to ved det prestigefyldte European Blues Challenge i 2018. Fra starten var Fried Okra inspireret af Mississippis Hill Country Blues.
https://www.youtube.com/watch?v=_w3p79DycrY
Bandet har mange forbilleder - bluesmænd som R.L Burnside og John Lee Hooker, swamprockeren Tony Joe White, den nutidige bluesvirtuos, Corey Harris, americana-sangerinden, Lucinda Williams eller legenden Bob Dylan. En anmelder skrev om Fried Okras musik:”...som at sidde i et smukt gammelt godstog, hvor der både er blues, roots og trio-rock med som passagerer. Man kan sige, at de stadig har the blues, men de spiller den ud i vide og rodfyldte rammer.” (Mads Kornum).
Fried Okras sange kan ”forbinde gode historier og skæbnefortællinger – såvel i tekst som i musik” – skrev netsiden Side 33 i en anmeldelse. På ’You’re Doing It Right’ - titelnummeret på Doing It Right fra 2020 - bliver der eksempelvis set tilbage på ungdommen, hvor forsanger Morten Lunn synger, at han ville ønske, han kunne rejse tilbage i tiden og give sit yngre jeg et par beroligende ord med på vejen:
”You’re gonna be alright, just wait and see. You’ll turn out pretty fine, just look at me,” lyder en af de første linjer i nummeret med en blanding af selverkendelse og selvironi. Fried Okra lægger vægt på showet og den gode energi – på scenen, i musikken og i forhold til publikum.
Fried Okra har udgivet flere albums og har været på bluesscenen i Danmark i flere år. Internationalt har bandet optrådt flere gange – især i de skandinaviske nabolande - og i 2024 er der foreløbig planlagt koncerter i både Finland, Norge og Sverige.
Doing It Right-anmeldelser:
“Unhesitatingly recommended to all who like beautifully crafted, lyrically rich, blues songs, slide, rather than rock, heavy, Fried Okra have delivered a delicious spicy offering straight out the pan they’re certainly Doing It Right”. Graham Munn, Blues in Britain “De spiller tæt – de spiller sammen – og med den næsten magiske indforståethed, der hele tiden sikrer at intet forceres eller forsinkes på vejen mod målet – som jeg gætter på – har været at lave årets mest blå album UDEN at det kunne sættes i bås som et blues album.”
10/9 NANNA LARSEN & IVAN PEDERSEN
Entré: 180/220/60
NB: Vær opmærksom på at der ikke er gratis adgang ved afhentning af medlemskort, ligesom fribilletter ikke kan bruges.
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Nanna Larsen: Vokal, guitar, baryton mandolin, banjo
Ivan Pedersen: Vokal, percussion
Lucas Pnarbasi: Guitarer, pedal steel guitar, bas
Jimmy Guldbæk: Vokal , guitarer, bas
2 Stemmer - 2 køn - 2 generationer.
En sand legende i musikbranchen med over 1 mio. solgte albums i DK, 8 Grammynomineringer og placeringer på den amerikanske hot 100 Billboard chart, møder en kvindelig singer-songwriter, med 3 soloalbums bag sig, og flere hits på Japans Billboard-chart som topliner. Hvad har så dette ”Boomer-tilfælde” og denne Generation Xér til fælles? Vel bare en fælles forkærlighed for amerikansk sangskriver-tradition, Folkish pop og Country og noget så gammeldags, som hang til en egentlig, sangbar melodi. Nanna og Ivan mødtes ved et tilfælde, da der skulle skabes et band omkring hans 50års jubilæumstur.
https://www.youtube.com/watch?v=eYVHgJJ-ZVs
På første single ”On The Other Side of Us”, havde vokalduoen live-premiere I TV2´s Go’morgen Danmark, og næste single “Fortunate” har ligget over 20 uger i A-rotation på P5. Tredje sang fra albummet, nemlig singlen: Elephant In The Room er ligeledes i A rotation. Der er vokset godt et par håndfulde sange ud af samarbejdet, og de blev lige så stille til et helt album: Fortunate, der er blevet spillet på hele 2023 efterårs tourne´, et repertoire, der blev tilføjet udødelige klassikere. Sangerne og komponisterne stiller op, live ligesom på indspilningerne, i en tæt, vellydende nærmest ”underproduceret”, akustisk kvartet -form, der lader vokaler og tekst stå sitrende og nærværende klart. Som genrebetegnelse ville man kalde dette for ”Melodisk Americana”, populært introduceret på Plant/Krause albummet, Raising Sands, eller hos duoen The Civil Wars. På ”Fortunate- albummet” synges intuitivt alligevel med en underliggende, afdæmpet, ”nordisk tonalitet”. To køn, to voksne modpoler, spiller og synger hinanden og de 11 nye kompositioner bedre gennem fremførelsen af samtids-relevant lyrik. Tekster om et levet voksenlivs kraftfelt af tab og taknemmelighed, en - og tosomhed og tvivlens og kærlighedens dilemmaer.
Publikum udtaler: “Hun er fantastisk. Jeg ku´ sidde en uge og høre på den kvinde” Lena Nystrøm.
“Han er fantastisk, synger så godt, så indlevet og med nerve.” Anita B. Sørensen
27/8 HEEBØLL & VINTHER
– NB: Hos Ole Ryge, Søndervej 208, Thurø - kl.19
Entré: 100/125/60
- Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Kristine Heebøll: Violin
Jesper Vinther: Harmonika
Heebøll & Vinther spiller en god blanding af nykomponeret og traditionel dansk musik fra bl.a. Thy, Læsø og Vestjylland. Heebøll & Vinther har sammen udviklet og forfinet deres sammenspil, i denne duo siden 2001, men har også tidligere spillet sammen, bl.a. i det anderkendte danske band Phønix. De er begge uddannet fra konservatoriets folkemusiklinje, og har desuden fødderne solidt plantet i den danske folkemusiktradition, med et brændende hjerte og respekt for traditionen og stor glæde og lyst til videreudvikling.
https://jespervinther.dk/heebollvinther/
7/5 NY SCENE
Entré: GRATIS - Køb ADGANG her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/
NY SCENE - som vi ikke har prøvet det før!
Denne aften træder Folk for Folk's dedikerede bestyrelse og frivillige op til ‘Ny Scene’ i 3 helt nye, ikke set før, musikalske konstellationer! Glæd dig til denne unikke begivenhed, hvor vi går uden for rammerne for at skabe uforglemmelige musikalske øjeblikke og overraskelser.
Vært: Folk for Folk’s formand, Jens Holgersen.
Kom og hør:
Et lille lys i mørket
Tag med på en nostalgisk rejse tilbage i tiden, hvor vi hylder Trille's velkendte smukke og tidløse sange. Kom og syng med, og vær med til at skabe et musikalsk fællesskab af varme og nærvær.
Ingrid Jakobsen: Violin/Harmonika/Sang
Berit Busck Jensen: Klaver/Sang
Victoria Thygesen: Sang/Bodhran
Henrik Baunkilde: Guitar
Bare os
Oplev denne hjertevarme trio, der bringer traditionelle sange og spillemandsmusik til live. De fortolker både folkemusik fra Fyn og gamle sange, kendte såvel som ukendte. Lad dig fordybe i deres stemningsfulde univers, hvor musikken fortæller historier, der går lige i hjertet.
Erling Sevald: Harmonika
Jane Dabelsteen: Violin
Torben Mikkelsen: Guitar
Sound Check
Dyk ned i bluesens dybe rødder og mærk, hvordan bluesånden genoplives, når disse 4 herrer går på scenen. Inspireret af legender som Muddy Waters, Robert Johnson og Sonny Boy Williamson, skaber de sjælfulde riffs og en autentisk lyd, der afspejler deres fælles passion for musikken.
Jan Schønemann: Guitar/Dobro/Sang
Kim Murphy Mauritzen: Guitar/Bas/Sang
Lars Bo Mathiesen: Guitar/Bas/Sang
Thorbjørn Joensen: Guitar/Mundharpe/Sang
30/4 BLÆSTEN
Entré:110/150/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Marte Schau: Vokal, harmonika,
Niels Ørts Ottosen: Vokal, guitar, harmonika
Marika Thinggaard: Klarinet, altsax, basklarinet, kor,
Mads Beldring: Trommer, banjo, kor
Fiskernes liv genfortalt i musik. I Jylland synges Blæsten går frisk over Limfjordens vande, som var det nationalsangen. Men hvor mange ved at Harboøre-forfatteren Erik Bertelsen også har udgivet 30 romaner og en række digtsamlinger, som aldrig er blevet til musik? Nu udkommer digtene på Blæsten, et album med 11 nye sange. Musikken er skrevet af Niels Ørts Ottosen. Albummet har fået rigtig gode ord med på vejen. Musikken bevæger sig i et folk/world univers. Den er baseret på glemte digte af Erik Bertelsen, med nye kompositioner af Niels Ørts Ottosen og fremføres af et velspillende folk band.
Den nye pladeudgivelse lukker Erik Bertelsen ud i lyset med ny nerve og sjæl (Weekendavisen).
”Det samlede værk står som en stærk og veludført musikalsk oplevelse" (Rootszone). Blæsten er en hyldest til det vejrbidte liv på kysten. Det er sange om vovemod, kærlighed og druknedød – om fiskeriet og den storslåede natur. Et nedslag i fiskeriets litteraturhistorie. Med fornyet fokus på fiskeriet i Danmark peger videnskaben på iltsvind, overfiskeri og globale klimaforandringer. Imens fremstår fiskerne trodsige i deres kamp for lokale fiskezoner. Hvordan vil fiskeriet se ud om 50 år? Og hvordan så det ud for 100 år siden?
Fiskeri er en vigtig del af dansk kultur- og erhvervshistorie, og underbelyst i litteraturen. Et godt sted at starte er Erik Bertelsen (1898-1969) der i sit forfatterskab giver førstehåndsberetninger fra fiskerne, og trodsigheden er måske ikke et nyt fænomen.
Da Hans Kirk brød igennem med Fiskerne i 1932 kom erhvervet på det litterære landkort, og lægesønnen havde et kritisk blik på især de indremissionske fiskere. Erik Bertelsen derimod voksede op i Harboøre som søn af en fisker, og giver i sine romaner et næsten etnografisk indblik i livet på vestkysten i slutningen af 1800-tallet og frem til 1950’erne. Som Julius Bomholt skrev om en af hans romaner i Socialdemokraten (1939): ”Hvis der skulle foretages en afstemning blandt fiskerne om den mest pålidelige fisker-roman, ville ’Mænd på Havet’ så afgjort få førstepladsen.”
De 11 sange på Blæsten albummet sætter fokus på Erik Bertelsens forfatterskab og giver hans historier fra havet et nyt musikalsk liv.
Sprællevende kulturarv
”Bertelsen stiller skarpt på mennesker og elementer uden at romantisere.” fortæller komponist Niels Ørts Ottosen, der selv er født og opvokset i Vestjylland, og fortsætter: ”Han beskriver livet ved havet nøgternt og med en alvor jeg har savnet i de danske sømandsviser.”
Ottosen blev grebet af den realistiske tone i Bertelsens digtsamlinger, og skabte i 2022 Blæsten som koncertforestilling med støtte fra Statens Kunstfond, Kolding Egnsteater og Lemvig Kommune.
Koncertforestillingen bestod af nykomponeret musik, oplæsning fra Bertelsens Harboørfolk (1939), afspilning af arkivmateriale og unikke tegnefilmsanimationer af det Viborg-baserede Tumblehead. Kulturkonsulent Jane Brokholm beskrev koncertforestillingen som ”en kombination af egnshistorie, litteratur og musik, en oplevelse jeg håber rigtig mange vil unde sig selv”. Teatret OM skrev: ”Folkemusikere genopdager Vestjyllands største hjemstavnsforfatter”.
Den helt korte:
Blæsten er en hyldest til det vejrbidte liv på kysten. Det er sange om vovemod, kærlighed og druknedød – om fiskeriet og den storslåede natur.
Den lidt længere:
Blæsten er en hyldest det vejrbidte liv ved kysten. Om vovemod, kærlighed og druknedød – om havnens lune originaler og det sejlende, fiskende, vandrende folk, der altid vil være forbundet til havet. En påmindelse om havets store alvor og eksistentielle udfordring til os alle:
Livet vindes ved at virke ved at trodse, ved at tro. Flænges end din sidste sejlstump, kan du bjærges ved at ro.
23/4 EASTWIND (POL, DK)
Entré: 110/150/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Jacek Hałas: Drejelire, harmonika, tilinko (overtonefløjte), jødeharpe, vokal
Alicia Hałas: Stortromme, polsk håndtromme, utogordon (transylvansk cello)
Henrik Bredholt: Sopransax, hakkebræt, ukulele, jødeharpe, vokal
Ann-Mai-Britt Fjord: Harmonika, percussion, vokal
EASTWIND er en unik konstellation af to internationalt anerkendte musikgrupper. Danske Klezmerduo og polske Hałas Duo har hver især igennem mere end 30 år specialiseret sig i den festlige og virtuose østeuropæiske musiktradition. Koncerten inviterer publikum dybt ind i hjertet af Østeuropa til Polen, Ukraine, Transylvanien, Moldavien, Galicien, Bukovina, Rumænien og Bulgarien. Her blander den livsbekræftende jødiske klezmermusik sig med romatraditionen og den lokale folkemusik i en stemningsfuld og forrygende hyldest til naturen, livet, festen og mangfoldigheden.
https://www.youtube.com/watch?v=3y5dyB6Dqg4
Hałas Duo og Klezmerduo har udvekslet og inspireret hinanden igennem 30 år. Det er blevet til mange fælles projekter: som teater og koncertmusikere i Polen, Frankrig, Danmark og Norge samt fælles forestillings- og studieprojekter omkring traditionel østeuropæisk musik. Kvartetten igennem de sidste 8 år spillet flere hundrede koncerter for Levende Musik i Skolen.
EASTWIND består af:
Hałas Duo
Jacek Hałas er en af Polens førende folkemusikere. Virtuos på drejelire og harmonika og en anerkendt og prisbelønnet komponist. Har udforsket Østeuropæisk traditionel musik gennem flere årtier og afholdt koncerter og workshops over hele Europa. Udgivet 10 CD`er hvoraf flere har modtaget Polsk Radios pris som årets Folk album. Sammen med sin kone, percussionisten Alicia Hałas udgør han Hałas Duo. www.halasart.pl
Klezmerduo
Klezmerduo regnes blandt landets førende fortolkere af den traditionelle østeuropæisk- jødiske festmusik.
Har igennem mere end 30 år fordybet sig i klezmermusikkens sjælfulde og samtidig festlige univers, som de formidler med humor og smittende spilleglæde herhjemme og i udlandet. Udgivet 4 CD`er, indstillet til adskillige Folk Award nomineringer samt modtaget en pris på Verdensmusikfestivalen.
www.klezmerduo.dk
16/4 SMIDL - KLAVESS - SØGAARD
Entré: 110/150/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Mette Smidl: Violin
Klavess: Percussion
Christian Søgaard: Harmonika
Dansemusik fra Brasilien Balkan - Bossa nova, Salsa, Choro, Forro, Samba, Kædedans, Tango, Vals.
Trioen spiller solskinsmusik med uimodståeligt swing og livsglæde. Smukke romantiske og dramatiske melodier i et legende humørfyldt samspil. Som Sivuca scat synger Søgaard med sin Scandalli Super Six, og drysser også lidt sangpoesi over lydlandlandskaberne. Mette Smidl spiller med sit helt specielle karismatiske nærvær og en smukt dragende tone på sin fyrige violin. Klavess spiller på "world" set-up med arabisk derbuca, brasiliank bandero, afrikank dansetromme mm og Christian Søgaard spiller med pondus på sin Scandali Super Six, groovy bas smittende swing, eventylige improvisationer, og drysser også lidt poetiske sange udover de musikalske landskaber, og ligesom den Brasilienske harmonikastjerne Sivuca, scat synger Søgaard også med sin harmonika.
9/4 Generalforsamling kl. 18 i Konsulatet på Harders
Speciel pris for deltagere i generalforsamling og efterfølgende koncert på 90 kr. Tilmelding på link nedenfor senest den 7/4 kl.18 af hensyn til forplejning.
Hvis du ikke vil deltage i koncerten men blot i Generalforsamlingen, skal du tilmelde dig til den senest den 7/4 kl.18 på linket nedenfor af hensyn til forplejning.
9/4 NAJA STOREBJERG
Entré: 130/180/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Naja Storebjerg: Vokal, keys
Nikolaj Storebjerg: Guitar, vokal
Robert Dueholm: Guitar, vokal
Henrik Kunz: Bas, vokal
Mark Wolters: Trommer, vokal
Sanger og sangskriver, Naja Storebjerg, har gennem de sidste 15 år skrevet og samlet materialet, der danner rammen for en række intimkoncerter i 2024. Sangene er bygget op omkring personlige fortællinger, der afspejler livet i al sin enkelthed og kompleksitet, hvor hverdagens lysninger portrætteres side om side med dens melankoli. Hun har sit helt eget ståsted og sin helt egen kant, der er båret af erfaringer og en musikalsk rodfæstethed. Genremæssigt spænder sætlisten til forårets koncerter vidt, og selvom sangene både er på engelsk og dansk, bindes det hele sammen af hendes signaturstemme og et band der i den grad formår at iklæde sangene på smukkeste vis. Hun lyder mest af alt som sig selv, men gennem tiden har såvel publikum som anmeldere peget i retninger af Eva Cassidy og Karen Carpenter (Alex Nyborg Madsen, Steffen Jungersen m.fl)
https://www.youtube.com/@najastorebjerg7177
2/4 DEN LILLE CAFÉ
Entré: 110/150/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/
Marie Lindhart: Sang
Kristian Rusbjerg: Harmonika
Frey Klarskov: Guitar, kontrabas
Gulvet er fejet, stolene sat op og mørket har sænket sig - men ovre i hjørnet sidder stadig et lille selskab. Musikken genlyder i det stille lokale, mens de tre musikanter bevæger sig igennem den ene sang efter den anden. Kender du den, kender du denne her? Trioen Den Lille Café er opstået i en fælles kærlighed til de gamle sange. Navnet er taget fra netop en af de gamle perler, og repertoiret indeholder en lang række sange og viser som de tre spillemænd har mødt på deres vej. Her kan vi møde gårdsange, revyviser og folkemusik, musik der ofte lever en obskur tilværelse, men har bliver taget op og genfortolket af kærlige og kyndige hænder.
https://youtu.be/_prcLBYjI3k?si=lLZwrGRfjRaeXaBb
En begejstret tilhører sagde efter en koncert: I spiller de gamle sange så man glemmer de er Gamle. Det tager vi som et hæderstegn, for vores mission er netop at åbne folks ører for de gamle sange, som vi mener er mere aktuelle end nogensinde. Marie Lindhart er trioens frontfigur og sangerinde. Hun besidder et sjældent nærvær på scenen og mestrer som få den autentiske gårdsang og de klassiske revyviser. Hun har sunget med og lært af de gamle gårdsangere og de ungarske sigøjnere og kan tryllebinde publikum på det bruneste værtshus såvel som på de største scener. Kristian Rusbjerg er måske den bedste folkelige harmonikaspiller vi har herhjemme, og i hvert fald den travleste. Vi nyder godt af hans virtuose og indfølte spil, der kombinerer klassisk dansk og svensk harmonikamusik med elementer fra gypsyjazz, musette og folkemusik. Desuden skriver han nogle dejlige melodier, som finder deres naturlige plads på caféens repertoire. Frey Klarskov har sin baggrund på folkemusik-scenen, men han spiller på mange strenge, både musikalsk og instrumentalt. I Den Lille Café hører vi ham oftest på guitar og kontrabas.
26/3 LULO feat. Kira Martini
Entré: 110/150/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/
Kira Martini: Vokal
Kirstine Elise Pedersen: Cello
Mathæus Bech: Kontrabas
Kærlig, nærværende, ubesværet, vedkommende – mange af de kvaliteter man kunne beskrive Kira Martinis sangstemme med, beskriver nøjagtigt hvad Kirstine Elise Pedersen og Mathæus Bech stræber efter i deres duo LuLo. Med de to dybeste instrumenter i strygerfamilien har LuLo skabt sig en særpræget lyd, der både begejstrer og bevæger mennesker hvor end de spiller. Deres legende-lette sammenspil står i smuk kontrast til celloen og kontrabassens tyngde, og Kira Martinis smukke stemme og varme udstråling giver musikken en ny dimension. Repertoiret rummer både selvskrevne sange, jazzstandarder, højskolesange og meget andet. En god sang er en god sang, og der bliver ikke skelnet mellem ophav.
LuLo & Kira Martini – Under Overfladen on Vimeo
19/3 TRIO MIO (SV, DK)
Entré: 110/150/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Kristine Heebøll: Violin
Jens Ulvsand: Bouzouki, guitar, sang
Peter Rosendal: Klaver, wurlitzer, flugabone
Prisvindende dansk /svensk kontemporær folkemusik. I hjertet af Trio Mio ́s musik ligger et brændende ønske om at give nyt liv til dansk/svensk folkemusik. De spiller musikken på deres egen måde, gør den til nutidig musik som bibeholder dyb respekt for den tradition hvoraf musikken er rundet. Resultatet er ny, forfriskende og helt særegen: kontemporær folkemusik skabt fra det specielle punkt hvor traditionen møder nutiden og lader sig inspirere af andre stilarter som jazz og klassisk musik. Man er aldrig helt sikker på hvad der skal ske: Smukke, rolige og luftige melodier bliver afløst af hurtige, uforudsigelige og til tider vilde improvisationer. Men sikkert er det, at musikken spilles med intensitet, virtuositet og glæde, som efterlader lytteren åndeløs – og smilende.
https://www.youtube.com/watch?v=AWnkLrc-AVM
Trio Mio har eksisteret siden 2004 og udgivet 6 CD ́er :
2018: “Polyglot Pike”
2014: “Grevinden / Countess / Grevinden”
2011 : "Love & Cigars"
2007 : "Stories around a holy goat"
2005 : "Pigeon Folk Pieces"
2004 : "Trio Mio"
Ialt er Trio Mio blevet hædret med 8 Danish Music Awards - FOLK for vores albums.
12/3 JANE & SHANE (UK, IRL)
Entré: 130/180/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Jane Clark: Violin, vokal
Shane Donnelly: Vokal, guitar, bodhrán
Intens og overbevisende spilleglæde og energi. En koncert med Jane & Shane er en ekstraordinær musikalsk oplevelse. Når de går på scenen, er det umuligt ikke at lade sig rive med. De er ikke bare godemusikere og spillemænd. De er begavede underholdere i særklasse. De musikalske rødder er solidt forankret i den irsk/britiske folkemusik, men Jane & Shane bevæger sig elegant rundt i mange forskellige stilarter, og leger med elementer fra både folkemusikken, det klassiske og jazzen. De mestrer at fortælle den gode historie og deres egne kompositioner føles hurtigt som gammelkendt stof og de traditionelle sange som deres egne.
Sammen er Jane & Shane ganske enkelt mere end en duo og det er let at forestille sig, at der er flere end to personer på scenen. Og uanset om de spiller lyriske ballader eller livlige keltisk-inspirerede melodier med strejf af swing, er deres sofistikerede og symbiotiske samspil et kendetegn, som er helt særligt for dem. Altid med et glimt i øjet og et smil på læben. Og altid med publikum helt tæt på hjertet.
”Deres udstråling må gøre en koncert meningsfuld – selv for døve!” -NIELS HAUSGAARD
”... en forrygende koncert med den engelsk/irske duo og helt klart en af de bedste koncerter under åretsfestival, som undertegnede overværede. De udstråler stor spilleglæde, og deres musik går direkte i hjertet påpublikum, der også fortjent kvitterede med stående bifald et par gange.” - PER DYRHOLM, ROOTSZONE, SKAGEN FESTIVAL 2018
Duoen mødte hinanden i København tilbage i 2000, og Danmark har siden da dannet rammen om deres musikalske aktiviteter. De brød for alvor igennem, da sangeren og satirikeren Niels Hausgaard i 2003 inviterede dem med i sit show og med ordene "Jane og Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd;de er begavede underholdere i absolut særklasse”, erklærede sin fascination af duoens musik- og scene kvaliteter. Siden gennembruddet i 2003 har Jane & Shane’s karriere accelereret med ekspresfart, og de har trukket fulde huse ved de mange koncerter, de har spillet rundt omkring i Danmark. Også DR har haft øje for duoens store scene- og musikkvaliteter og Jane & Shane blev inviteret til at spille ved de traditionsrige Ledreborg Slotskoncerter i sommeren 2009 sammen med DR Underholdnings Orkesteret og i 2013 spillede de 9 nytårskoncerter med Underholdnings Orkesteret i hele landet. Og i sommeren 2014 var det Aalborg Symfoniorkester, der havde fornøjelsen af samarbejdet med Jane & Shane på orkesterets store sommerturné. Jane & Shane har i perioder turneret med eget band og med forskellige gæster. Således har violinisten John Sheahan fra den legendariske gruppe The Dubliners flere gange været med Jane & Shane på turné og på festivaler, senest i januar 2020, hvor de spillede en kort række udsolgte nytårskoncerter i Danmark. Og altid og i alle sammenhænge, har en Jane & Shane koncert den helt særlige lyd, smittende musikalitet og sofistikerede samspil, som er så kendetegnende for dem. Og populariteten er ikke til at tage fejl af. Uanset om de står på scenen ved en slotskoncert, i et lille forsamlingshus, til et firmaevent, i en kirke, på en festival eller i et kulturhus, tager Jane & Shane’s dygtighed, varme og udstråling altid publikum med storm.
5/3 XIAME DÈGAS QUARTET (BRA, IND, DK)
Entré: 130/180/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Xiame Dégas: Guitarer, sang
Prabhat Das: Tabla
Aurélio Raposo: Bas
Alexander Kraglund: Violin, Viola, harmonika
Hvad sker der når Indien møder Brasilien i Danmark? Svaret er Xiame Dégas Quartet. De vil bryde kulturelle barrierer gennem multikulturel musik og bidrage til anti-racisme, medmenneskelighed og tværkulturelt samarbejde. Genrer som MPB (populær brasiliansk musik), indisk klassisk musik og folk er nogle af de mest betydningsfulde elementer i kvartettens unikke lyd.
Denne kvartet er dannet af musikere fra Delhi, Rio de Janeiro og Danmark, og de er med deres ambitiøse og sjældent sete konstellation koncertparate. De brasilianske portugisiske tekster er refleksioner over oplevelsen af livet. Skrevet på en poetisk måde med referencer til naturen og dens mangfoldige udtryk, taler teksterne om håb og fremgang, traumer og indre kampe. Livet er smukt og brutalt, pludselige ændringer kan forstærke vores sanser og forny vores perspektiv på livet. Sangen 'Terra mãe' omhandler netop dette emne, idet den har håb for menneskeheden sammen kan tage affære for at tage sig af vores moder jord.
Måske kender du allerede nogle af os fra jazz, Folk og Globalmusikmiljøet. Vi har hver især tidligere spillet med kunstnere som: Afenginn, João Donato, Jacob Fischer, Luiz Melodia, Afonso Corrêa, Sidsel Storm, Ayaam, Nelson Faria, Época de Ouro, Jorge Dégas og Simon Tolddam.
Af spillesteder og festivaler har vi hver især blandt andre besøgt: Langelandsfestival, Tobaksgaarden, Århundredets festival, CasaV58, Toldkammeret, Aarhus Jazz Festival, Aarhus Festuge, Giant Steps og Copenhagen World Music Festival.
27/2 ANJA PRÆST TRIO
Entré: 110/150/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Anja Præst: Klarinet, sang
Jesper Vinther: Harmonika
Peter Marquard Sejersen: Kontrabas
Anja Præst Trio spiller nykomponeret dansk folkemusik. Repertoiret består Anjas finurlige og fejende melodier og eftertænksomme sange, som helt tydeligt er inspireret af hendes lange musikervirke inden for den skandinaviske folkemusik. Musikken bindes sammen af Anjas små historier om dagligdag og åndsliv som inspiration til melodiernes tilblivelse. De 3 medlemmer i Anja Præst Trio er alle erfarne musikere, som har kendt hinanden siden teenage-årene. De nyder helt tydeligt at spille sammen og gør det med stor nerve, indlevelse og humor. Trioen har eksisteret i over 15 år og har blandt andet spillet til kirkekoncerter, fællessang, musikforeningskoncerter, festivaler og receptioner.
https://www.youtube.com/watch?v=a1H6TSpmOCQ
Priser og anerkendelser Rigsspillemand Anja Præst, Rigsspillemandsmærket i sølv Spillemandsprisen ved Musik over Præstø Fjord (Anja) Indstillet til German Record Prize i kategorien folk/folklore for ”Resonans”. Nomineret som årets folkkomponist for solo- albummet ”Hemmeligheden” (Anja) Steder hvor Anja Præst Trio har spillet Sankt Lukas Kirke Aarhus, Kolt Kirke, Brenderup Kirke, Jystrup Kirke, Stenløse Kirke, Skarø Kirke, Haarslev Kirke, Sjelle Kirke, Haarslev Kirke, Tornbjerg Kirke, Kærby Kirke, Søndersø Kirke, Sct. Nicolai Kirke Aabenraa, Langesø Skovkapel, Klaverfabrikken, Kultur på Damms Gård, Frøstrup Musikforening, Slagelse Musikhus, Køge Spillemandsforening, Folk Club Mors, Bov Museum, Musikhuzet Rønne, Viborg Musiksal, Kulturhus Islands Brygge, Gyngen Aarhus, Thy Folkemusik, Folk Roskilde, Nordfyns Musikforening, Helnæs Kultur- og Musikforening, Gaudi Galleriet, Konsulat des Königreichs Dänemark, Hannover (D), Flensburger Hofkultur (D), KulturZentrum Büz Minden (D), Folk Club Arnsberg (D), Folk Baltica (D/DK), Folkatonleikastevnan (FO) Webside/Video http://anjapraest.dk/anja-praest-trio/
20/2 BRAGR
Entré: 130/180/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Perry Stenbäck: Nyckelharpa, guitarer, vokal
Christine Dueholm: Trommer, perkussion, vokal
Jesper Frost Bylling: Bas, vokal, overtone sang, jøde harpe
Kristian Bisgaard: Piano, vokal, harmonika
Lyden af skandinavien. De har taget navn efter Bragr (Brage), som i nordisk mytologi er guden for skjaldekunst, musik og poesi. For det er det, det handler om. Ambitionen er, at musikken fortæller historier og skaber stemninger, som bevæger publikum – både følelsesmæssigt og kropsligt. Publikum skal opleve, at folkemusikken slet ikke er støvet. Genren tilbyder smukke melodier og BRAGR supplerer vi med en række egne kompositioner i traditionens stil.
https://youtube.com/watch?v=UTJYUltYXto&feature=sharec
Musikken, vi spiller, er hentet fra den skandinaviske folkemusik-tradition, men vi giver den en nutidig fortolkning og et tvist, som bringer fortid og nutid sammen. Vi gør det ikke ved hjælp af trommemaskiner, computere og samplinger, men ved at lægge ekstra fokus på rytmikken og arrangementerne og ved at give de enkelte instrumenter et mere distinkt udtryk og større spillerum i numrene. Vores instrumentering er traditionel: nyckelharpa, båndløs akustisk bas, klaver, trommer, percussion, guitar, sang, jødeharpe m.m.
Således bevæger folkemusikkens toner og tekster sig tværs over de 500 år, og vi skaber en samklang mellem fortid og nutid. Musikken rammer og rummer helt enkle og stærke menneskelige grundfølelser – glæde, sorg, kærlighed, begejstring og vemod.
”Sitrende stille, bevægende medrivende, vildt oplivende, kraftfuldt, elegant rytmisk og dynamisk foldede musikerne al deres kunnen og kraft ud ”
Helge Engelbrecht efter BRAGR’s koncert i Mariehaven.
Se BRAGRs kommende koncerter her
Bandmedlemmer:
Perry Stenbäcks far og farfar var dygtige svenske folkemusikere og han holder sin svenske nøgleharpetradition i hævd. Perry Stenbäck blev kåret som årets musiker/artist v Danish Music Award/Folk både i 2009 og 2019. Derudover har han været nomineret flere gange i samme kategori. Perry er mest kendt som guitarist/multi-instrumentalist med danske kunstnere som Sebastian, Allan Olsen, Erann DD m. fl, men har også sit eget band Perry Stenbäck & Dekadansorkestern.
Christine Dueholm voksede op i et familieorkester og spillede folkemusik og jazz fra en tidlig alder. Hun er aktiv som trommeslager i flere bands, bl.a Perry Stenbäck & Dekadansorkestern, og som stomp-& rytmikinstruktør. Christine har spillet og turneret både i Danmark og internationalt med Sisters og Morild og senest med canadiske Melanie Dekker.
Jesper Frost Bylling er også vokset op med traditionen fordi hans far var med i Rebildspillemændene og han har spillet med dem fra han var barn. Senere er han desuden blevet anerkendt som en af Danmarks´s mest alsidige og melodiske bassister og turnerer rundt i verden med bl.a Ole Frimer Band.
Kristian Bisgaard er gruppens seneste medlem og tilfører en helt ny dimension til musikken. Han er rytmisk pianist med en gospelbaggrund og arbejder også som kirkemusiker/organist. Desuden er han kordirigent og akkompagnatør og laver kor- og sangworkshops og koncerter over hele landet.
13/2 JENSEN, BUGGE & HØIRUP
Entré: 110/150/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/
Mette Kathrine Jensen Stærk: Harmonika, sang
Kristian Bugge: Violin, sang
Morten Alfred Høirup: Guitar, sang
Traditionel og nykomponeret musik fra Danmark! Harmonikaspiller Mette Kathrine Jensen, violinist Kristian Bugge og guitarist og sanger Morten Alfred Høirup, dyrker den traditionelle danske folkemusik, og de historier den fortæller, om nærhed, fællesskab og livets gang i øvrigt.Og så skriver de ny musik med rødder i traditionen, og udsyn til verden som den ser ud i dag på godt og ondt. Ganske få har som dem besøgt så mange af de små øer og andre egne af Danmark, hvor folkemusikken og viserne stadig overleveres fra generation til generation.
https://www.youtube.com/watch?v=b3091yQDRWI
De mange koncerter rundt i landet har gjort dem til såvel historiefortællere, som specialister i de mange forskellige musikalske dialekter indenfor den danske folkemusik, en viden og forståelse de udnytter til såvel koncerter som til dans.Jensen, Bugge & Høirup krydrer instrumentalmusik og sange fra bl.a. Falster, Thy, Fanø og Læsø, med melodier som de selv komponerer, ganske i de gamle traditionsbæreres ånd. Et af Jensen, Bugge & Høirups specialer er at spille såkaldte "danse-koncerter", hvor musikken er arrangeret til såvel det traditionelle bal som til decideret koncert. Resultatet er et musikalsk forløb som er spændende og sjovt for såvel dansere, som det lyttende publikum. Danse-koncerterne præsenteres og instrueres på stedet af trioen.
Trioens medlemmer har i øvrigt modtaget adskillige Danish Music Awards for deres nytolkninger af den traditionelle musik, og sammen har de turneret og spillet i klubber, forsamlingshuse og på festivaler i Danmark, Tyskland, Norge, Færøerne og Canada. I sommeren 2015 udgav Jensen, Bugge & Høirup deres første trio-cd med titlen "Slid din tid", som i efteråret 2015 hjembragte dem nomineringen til "Traditionsprisen", ved Danish Music Awards Folk! Der udover har de indspillet to live-albums med den gamle dansk-amerikanske harmonikaspiller, fiddler og traditionsbærere Dwight Lamb.
For yderligere info, pressemateriale og booking: http://www.dktrio.dk
6/2 NY SCENE
Entré: GRATIS - Køb ADGANG her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/
Ketil Amtrup
- Skriver sine egne sange og har altid sunget og spillet guitar. Stilarten er singer-songwriter og blues/folk. Ketil er født og opvokset i København og har boet i Svendborg siden 2006. I de senere år har Ketil udviklet sin sangskrivning og været ude og spille solo forskellige steder i Svendborg og på Fyn, fx Rudkøbing, Kerteminde, Bjørnø, Broby samt Århus, Odense og København i forskellige sammenhænge. Sangene har rytme og intensitet, så der er lagt op til en intens oplevelse fra start denne tirsdag i februar.
Trinika
- Er en dansk strygertrio udsprunget af det østfynske musikmiljø. De er Laura Grunske Schmidt på cello, Amalie Muhs på violin og mandolin og Anna Kvistgaard på violin, guitar og mandolin. Deres eklektiske og farverige repertoire spænder vidt og kombinerer alt det bedste fra folkemusikkens verden. Du bliver som lytter budt på alt lige fra storslåede brudestykker til Scottish i hæsblæsende tempo.
ViseVerden
- Her bliver I taget med på en rejse gennem verdens enge og egne, med menneskers sprog og den sungne fortælling som omdrejningspunkt. Med sange på de otte-ni sprog forsanger Mathias Kirkegaard Howard taler og som han har lært gennem familie, rejser og nysgerrighed, kommer vi vidt omkring : fra Middelhavet til Norden, fra Sydamerika til Australien. Sangene strækker sig fra gamle svenske visor fra 30'erne og fransk chanson fra 50'erne til latinamerikanske canciónes og mere moderne singersongwriter-sange. Mathias ledsages af Christian Ulbæk på keltisk mandolin, der virkelig får de gamle smukke melodier til at smide støvet og komme frem i lyset.
30/1 LYSDAL/FALGREN/VESTERGAARD
Entré: 130/180/60 - Køb billet her: https://folkforfolk.nemtilmeld.dk/

Jens Lysdal: Guitar, vokal
Jakob Falgren: Bas, vokal
Søren Vestergaard: El-guitar, vokal
Med sit første fuldlængde danske album ”PARADIS TIL LÅNS” udgivet 2022 trådte den Grammy-, DMA- og Schallplattenkritik-nominerede sanger, komponist og guitarist Jens Lysdal, for alvor i karaktér på sit modersmål. Det er intakt livsnysgerrighed, kærlighed til musikken, personlighed og erfaring fra levet liv - sat i musik og ord. En moderne hjemstavnssang om hans ”hood” Slagslunde. Sange om barndommens sommerhus på Als. Fordi Lysdal altid er så meget personligt til stede, bliver koncerterne ofte - udover det musikalske – både en social og sanselig oplevelse, hvor nærværet og fællesskabet er det man tager med sig hjem. ”Musik skal skabes i nu'et, for de mennesker der er der i aften”.
https://www.lysdalsnyealbum.com/billeder-video
Et Højskolesangbogs-hit (”For vist vil de komme”), det uundgåelige mand/kvinde-tema, klimasituationen, og radiohittet ”Ingenting kommer af sig selv” som gir os lov til at se de personlige vinkler lidt fra oven – og til sidst såmænd et bud på en ny ”tak for alt”/-farvelsang – og så det løse. De over 800 afspilninger på DR, de danske tekster, gode anmeldelser, tre musikvideoer, et højskolesangbogs-hit, og to Gaffa-nomineringer, har markant forøget publikumsinteressen og tilstrømningen til Lysdals koncerter, både med med trioen og det store band. Siden hans debutalbum ”A matter of time” (”Et af nyere dansk pophistories mest helstøbte værker”), har Jens Lysdal væltet sig i overvældende anmeldelser både hjemme og ude. Han er blevet kaldt en af skandinaviens bedste guitarister, har turneret i USA, Tyskland, Holland, Canada, Kina og en lang række andre lande, indspillet med nogle af klodens bedste musikere og senest fået fire melodier i højskolesangbogen. Med andre ord.en spillemand, og en sangskriver med en sjældent stor og varieret musikalsk og oplevelsesmæssig rygsæk, At han bl.a. har spillet på både Skanderborg, Skagen, Tønder og Copenhagen og Stockholm Jazzfestival, siger også en del om hans bredde og musikalske diversitet. Nu er hans fokus Danmark og det danske sprog, og dén nærhed med publikum det gir at kommunikere på dét sprog man er mest fortrolig med. Koncerterne er fyldt med skæve indfald og god, humoristisk kontakt med publikum. DE ANDRE TO HJUL PÅ VOGNEN
JAKOB FALGREN – BAS & VOKAL
Én af landets mest efterspurgte bassister (Savage Rose, James Morrison, Trentemøller, Søren Huss, Bisse, Choir of young believers, Rasmus Nøhr, Pernille Rosendahl, Jakob Bellens), hvor erfaringerne fra alle hans sammenhænge, gør ham til en mere og mere personlig og unik musiker.
SØREN VESTERGAARD – EL-GUITAR & VOKAL
(Pernille Rosendahl, Hush, Select Captain)
ANMELDELSER
”PARADIS TIL LÅNS”
"Hans nye tekster og sange er enkle, men solide; hans tekniske evner i orden; og hans kunstneriske ambitioner intakt" (GAFFA - fire stjerner)
"Man kan faktisk godt sammenligne kvaliteten hos Bo Kaspers Orkester med Lysdals talenfulde trup.
Der er mange højdepunkter på et velproduceret album med noget for både hjerne, hjerte og samvittighed" (Fyns Stiftstidende - fem stjerner)
"Koncerten var en nydelse fra start til slut. Hans tekster indeholder en snert af humor og/eller politisk stillingtagen, og så er han en dygtig guitarist og en fremragende sanger der evner at få publikum med hele vejen" (Live-anmeldelse i Jazz Special)
ØVRIGE
”Den næste sang er inspireret af Jens Lysdal. Kender I ham ikke?! Har I ikke Google herovre?” Allan Olsen
”I'm proud to be a part of this album” (Easy Heart) Greg Leisz (Joni Mitchell, John Mayer, Eric
Clapton, Bill Frisell, Emmylou Harris)
"Virtuos guitarist, vedkommende sangskriver, Knopfler elegance,
vibrerende á la Tom Waits" - Jyllands Posten
“Et melodisk mirakel. Indfølt, stilfuldt og superprofessionelt” - Information
“Stilrent og elegant ikke ulig en Paul Simon eller Sting på måneskinsarbejde” - Berlingske
”Det helt afgørende er den stærke integritet, der kommer til udtryk i Lysdals fremtræden. Der er en kerne i Lysdal's musik som er markant til stede i alt hvad han foretager sig” - Politiken
“Lysdal er i en klasse for sig i Danmark. Få har som han kunnet suge den amerikanske singer-songwriter tradition ind, blande den med begavede tekster og noget skandinavisk melankoli og så alligevel udstyre musikken med en identitet” (Live-anmeldelse i Jazz-special)
"En respektindgydende besætning og et kantet, solidt, gennemført folk- og
countryalbum" – GAFFA
“Jens Lysdal’s CD emmer af engagement og musikalitet” - Jyllandsposten
"Dette kunne blive Lysdal's internationale gennembrud. For det er intet mindre end et pragt-album. Lysdal er først og fremmest en vanvittigt god guitarist - han hører til blandt de ti bedste i Skandinavien”. - HEAVEN (Holland)
“En finger-picking mester. Man kan høre og føle hvordan teknisk kunnen på et instrument – gennem følelser – bliver transformeret til en musikalsk oplevelse” Concerto (Østrig)
“Tilhængere af fænomenal slide-guitar spil, må også høre instrumentalnummeret “Sliding” der har atmosfære som selveste Ry Cooder” Wasser-Pravda (Tyskland)
“Det kunne faktisk kun være et spørgsmål om tid før denne gudsbenådede sanger, guitarist og sangskriver endelig lavede sin første CD. Jens Lysdal kan helt igennem måle sig med amerikanske sangskriver kultfigurer som Paul Simon og Randy Newman” - World of Music (Tyskland)
Vi holder til på Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg
Tlf. 40 35 35 57, tirsdage kl. 20
Find os på Facebook her:


